Familie- og arveretten omfatter et stort juridisk område. klik nedenfor for at læse om de forskellige områder:
Ægtepagter
En ægtepagt er et juridisk dokument, man indgår med sin ægtefælle før eller efter, man er blevet gift. Ægtepagten regulerer
ægtefællernes formueforhold i tilfælde af separation eller skilsmisse. Hvis ægtefællerne ønsker at give hinanden store gaver,
skal der også udformes en gaveægtepagt for, at gaven er juridisk gyldig.
Når man bliver gift, er alt lykkeligt, og det er svært at tænke sig, at det med tiden kan ende i en skilsmisse. Al erfaring viser,
at det er bedst at være ordentligt forberedt og have styr på tingene fra starten.
De typiske situationer hvor der er brug for en ægtepagt, er hvis den ene ægtefælle ejer et særligt "familieaktiv" f.eks. et arvet sommerhus, som har været i
familiens eje i flere generationer, eller hvor der er stor forskel i ægtefællernes formueforhold. Det kan derfor være nødvendigt at
lave en særejeordning.
Efter den 1. januar 2007 skal pensioner ikke længere deles ved separation eller skilsmisse. Dette er en ændring i forhold til tidligere
lovgivning og er et centralt element i ægtefællernes formueforhold.Det kan derfor være nødvendigt at revidere en tidligere oprettet ægtepagt.
Du kan altid ringe og aftale et uforpligtende møde, hvor vi fortæller om mulighederne for oprettelse af ægtepagt.
Ugifte samlevende
I dagens Danmark er der flere og flere, der vælger at danne familie uden at blive gift. Netop ugifte samlevende har et stort behov for at
regulere deres formueforhold i tilfælde af, at de går fra hinanden eller, at den ene dør.
Ugifte samlevende arver som udgangspunkt ikke noget efter hinanden. I tilfælde af den ene parts død kan der derfor opstå den situation, at
den anden må fraflytte det købte hus og sælge bilen. Det er derfor nødvendigt, at oprette samejeoverenskomster og testamenter, der sørger
for, at den længstlevende er sikret ved den enes død.
Det er især vigtigt, at ugifte samlevende får begunstiget hinanden i de respektive livsforsikringer og pensionsordninger.
Du kan ringe til os og aftale et uforpligtende møde, hvor vi fortæller om de muligheder der er.
Forældremyndighed
I forbindelse med en skilsmisse skal der tages stilling til forældremyndigheden over de fælles børn. Forældremyndighedssager
er ofte meget ubehagelige for parterne, især børnene. Det er derfor af stor betydning at De modtager den rette rådgivning.
Der er kommet ny lovgivning på området, der giver mulighed for fælles forældremyndig.
Der kan derfor være god grund til at se nærmere på en allerede afsluttet forældremyndighedssag,
hvor kun den ene part har fået tilkendt forældremyndigheden.
Testamenter
Det er de færreste, der har en grund til ikke at oprette et testamente. Et testamente bestemmer, hvad der skal ske med din formue og
ejendele når, du dør. Et testamente er en personlig disposition, og advokaten kan hjælpe dig med at formulere dine ønsker.
Med den ændrede familiestruktur her i landet, hvor mange familier består af fraskilte forældre og sammenbragte børn, er der god grund
til at oprette testamente. Ved oprettelse af testamente kan du sikre, at din ægtefælle eller samlever kan leve under nogenlunde uændrede
vilkår. Et testamente kan også sikre, at der ikke opstår stridigheder om fordelingen af arven.
Ved at udforme testamentet korrekt vil det være muligt at spare arveafgifter, hvorfor udgiften til advokaten hurtigt er tjent hjem.
Du kan altid ringe og aftale et uforpligtende møde, hvor vi oplyser dig om de muligheder, der er i forhold til din situation.
Dødsbobehandling
Når ens nærmeste dør, skal boet efter den afdøde behandles, og arven skal fordeles.
Det er skifteretten, der i første omgang kontakter arvingerne og indkalder dem til et møde i skifteretten, hvor arvingerne bl.a. skal
tage stilling til, om boet skal behandles som bobestyrer-bo eller privat skifte. Hvis der er en efterlevende ægtefælle, kan det også
udlægges til uskiftet bo.
De fleste dødsboer bliver behandlet som privat skifte. d.v.s., at det er arvingerne, der selv sørger for at afslutte afdødes mellemværender,
betale debitorer og fordele arven. Det hele afsluttes med, at arvingerne indleverer en boopgørelse til skifteretten og skat.
Vi har stor erfaring med at behandle dødsboer, og overtager gerne hele behandlingen af boet eller hjælper arvingerne med enkelte spørgsmål
i forbindelse med boet. Skattereglerne og afgiftereglerne er ofte komplicerede, og der kan derfor være mange penge at spare ved at få boet
behandlet korrekt. Udgiften til advokaten er derfor hurtigt tjent hjem igen.
Du kan altid ringe til os og aftale et uforpligtende møde, hvor vi orienterer dig om, hvordan boet kan behandles.